Investorer tjener gode penge på dagligvarebutikker
Med årlige afkast på 6-7 procent er dagligvarebutikker en attraktiv forretning for store og små investorer.
Selskaberne Blue Capital og Innovater melder om stigende interesse for at investere i butiksprojekter, og det er ikke kun velbeliggende strøgbutikker i København, der tiltrækker investorernes opmærksomhed.
Der er også stor rift om veldrevne butiksprojekter i provinsen.
Blue Capital udbyder butiksprojekter i anparter over hele landet, og selskabets seneste projekter, to Rema 1000 i henholdsvis Hornslet og Fredericia, blev således fuldt tegnet på ganske få dage.
Den stigende interesse for at investere i velbeliggende butikker har man også oplevet hos ejendomsudviklingsselskabet Innovater, der blandt andet udvikler dagligvarebutikker over hele landet.
Ifølge Andreas Bagunck, udvikler i Innovater, skyldes den stigende interesse i butiksprojekterne, at projekterne, på trods af den lave finansieringsrente stadig handles til stort set samme afkast som før finanskrisen.
- Dagligvarebutikkerne giver 6-7 procent i første års afkast, så retail er bestemt et attraktivt marked for investorerne, siger Andreas Bagunck.
Læs mere på dhblad.dk:
http://dhblad.dk/dagligvarebutikker-er-e...